Støt klubben: køb eller sælg Bambusa-strømper!

20-03-2024

Vil du støtte vores rideklub og samtidig få de BEDSTE åndbare kvalitets BAMBUS-strømper?

 

For hver solgte æske strømper, der tjener rideklubben 75 kr.

 

TIP nr. 1:

Kan også bruges som fx.

  • mandelgave
  • julegave
  • fars dags gave
  • mors dags gave
  • fødselsdagsgave
  • valentines gave 

 

Det kan godt blive til en god slat, hvis alle medlemmer af rideklubben fx. blot kan sælge 5 æsker strømper hver!

Men husk også lige, at købe en god stor portion strømper hjem til jer selv. Det fortryder I ikke 😉.

 

TIP nr. 2:

Print en af de to opslagssedler og tag med på dit arbejde og sælg nogle strømper!

(og ofte vender de retur for at købe flere, når de først har prøvet de her vanedannende strømper;-))

 

Ophængsseddel 1

Ophængsseddel 2

 

Der sælges følgende:

  • Footies/ankel strømper i hvid. 7 par strømper for 150 kr. 
  • Footies/ankel strømper i sort. 7 par strømper for 150 kr. 
  • Alm. klassisk strømpe i sort. 5 par strømper i flot æske for 150 kr. 
  • Ridestrømper i sort. 3 par for 200 kr. 

 

Kontakt Lone Laulund på tlf. 2978 4087 eller Charlotte Ingwersen på tlf. 2876 7399 

 

Pssssst: opslaget her ligger fast her på hjemmesiden under fanen "information" + Sponsorer og medlemsrabatter.

 

 

Læs mere

Nyhedsbrev marts 2024

20-03-2024

Nyhedsbrev fra bestyrelsen marts 2024 kan nu læses her på hjemmesiden under  "information" + "nyhedsbreve".

direkte link dertil: https://horsenssportsrideklub.dk/page/nyhedsbreve

Tanken er, at der hver 3. måned laves et nyhedsbrev.

 

Mvh. Bestyrelsen

Læs mere

Ny bestyrelse konstitueret

15-03-2024

På årets generalforsamling den 26. februar 2024 blev der valgt 3 bestyrelsesmedlemmer ind, hvoraf 2 var nye i bestyrelsesregi samt 2 nye suppleanter, hvoraf den ene har fortid i bestyrelsen efter et års pause.

 

Den nye bestyrelse har nu mødtes og er blevet enige om den nye konstituering, der er som følger:

Bestyrelse:

  1. Formand: Rikke Pfänner
  2. Næstformand: Annie Hylleberg Nielsen
  3. Kasserer: Hanne Aabo Sørensen
  4. Sekretær: Anni Damgaard
  5. Bestyrelsesmedlem: Thea Pedersen Berg
  6. Bestyrelsesmedlem: Frederikke Mau
  7. Bestyrelsesmedlem: Laura Dammand

Suppleanter:

  1. Lisa Hein
  2. Dagmar Clausen

 

Bestyrelsen kan kontaktes via mail på info@horsenssportsrideklub.dk

Kassereren på: bogholderi@horsenssportsrideklub.dk

 

Se også her på hjemmesiden under fanen "kontakt" og "bestyrelse"

 

Mvh. Bestyrelsen i HSR, 2024

Læs mere

Tillykke til alle championatsplacerede!

26-02-2024

Championatet 2023

Under årets generalforsamling blev klubbens dygtige stævneryttere belønnet for deres indsatser rundt om på stævnebanerne i 2023. Stort tillykke til alle rytterne - flot klaret!

Her er et videoklip fra selve uddelingen under generalforsamlingen 26. februar 2024. Klik her (video)

Her er et videoklip fra afsløringen af sløjferne og pokalerne. Klik her (video)

 

  

Læs mere

HSR Genbrugsguld - NYT tiltag

19-02-2024

Nyt tiltag i HSR er vores " HSR - Genbrugsguld "

På facebook er der oprettet en gruppe, som hedder " HSR - Genbrugsguld " og her sælger HSR ting og sager, som er blevet doneret til rideklubben af alle jer venlige sjæle.

Måske har du noget, som du vil donere, der kan sælges til fordel for HSR?

Det kan være alt muligt fra lysestager, gryder, div. pyntegenstande og selvfølgelig også lidt rideudstyr. HSR modtager gerne ting som er salgsbare. Kontakt Janice Helding Pedersen via messenger eller på tlf. 2539 5104, hvis du har noget du vil donere.

Du kan omvendt også støtte rideklubben ved at købe nogle af de udbudte donationer inde i facebookgruppen, så skynd dig endelig ind i gruppen og kig på alle de fine sager🤗

Regler for handlen er simpel. Der bliver lagt en vare op af administratoren, og varen får angivet en minimumspris. Herfra starter budrunden i kommentarfeltet nedenunder varen. Minimum 24 timer efter  første bud falder hammerslaget. Derefter får man en besked med detaljer for betaling og afhentning.

Det første, som HSR - Genbrugsguld samler ind til, er en foodtruck, så vi kan betjene alle vores medlemmer og deres familier, gæster m.m under vores mangeartede arrangementer.

 

Kom og støt os - vi arbejder hårdt og frivilligt for det 

Læs mere

Indkaldelse, dagsorden og årsregnskab til Generalforsamling 26. februar 2024

11-02-2024

Kære alle

Vi afholder ordinær generalforsamling

mandag den 26. februar 2024 kl 18

i Bankagerhallens Cafeteria i Horsens.

Se vedhæftede indkaldelse Indkaldelse og dagsorden til generalforsamling
Årsregnskabet kan ses her: aarsregnskab_01-01-2023_31-12-2023.pdf (horsenssportsrideklub.dk)

Vi håber at se mange af jer til såvel generalforsamling som championatoverrækkelse.

 

Mvh Bestyrelsen

_______________________________________

Tak for flot deltagelse :-)

 

Her et par glimt fra vores afholdte generalforsamling 2024.

 

Klik her (video)

Læs mere

Fastelavnshygge 17/2-2024

07-02-2024

Juniorudvalget inviterer til en hyggelig aften, hvor der igen vil blive mulighed

for at træne springning og højdespring for de 2-benede (Hestene holder fri).

Derudover skal der slås katten af tønden, så kom meget gerne udklædt. 

Arrangementet finder sted lørdag den 17. februar 2024 fra kl. 16.00 til 19.00 og koster 40 kr. .

 

Tilmeldingen foregår her på hjemmesiden under "aktiviteter" og "kalender" (https://horsenssportsrideklub.dk/event/29)

 

Arrangementet er ikke kun for medlemmer, så tag gerne søskende eller en ven med.

Der vil blive solgt sodavand, fastelavnsboller, toast og pølser i cafeteriet.

 

Vi glæder os til at se dig og kom med godt humør, gerne udklædt, evt. med en kæphest, hvis I har sådan en.

 

Sidste frist for tilmelding er den 11. februar 2024.

 

Mvh. Juniorudvalget.

Læs mere

Vigtige uddrag af reglementsændringer under DRF 2024

30-01-2024

Som mange nok har hørt, så er der justeret noget i de forskellige reglementer under Dansk Rideforbund for 2024.

I vedhæftede har vi forsøgt at lave et uddrag af de vigtigste ændringer i reglementerne, men husk du altid selv er ansvarlig for at sætte dig ind i reglementerne inden du deltager i stævner.

Du kan finde reglementerne her https://rideforbund.dk/ridesport/sportsreglement 

 

 

Gennemgang af reglementsændringer 2024

under Dansk Rideforbund.

Hvad skal I være særligt opmærksomme på af ændringer i de forskellige reglementer?

 

Generelt: Hestevelfærd står højt på dagsordenen. DRF arbejder på flere fronter. Kigger meget på konfliktadfærd, TD og dommer kan sætte ind overfor dette under stævnet. Mere end en markør. Læs eller genlæs side 5-10 i fællesreglementet, som man eller altid springer over

Fællesreglementet er altid udgangspunktet og der man starter (omtales Bibelen 😉):

 

FÆLLES REGLEMENTET (Udvalgte ændringer):

 

16. Overdreven brug af pisk indberettes til DRF.  2 på hinanden følgende indberetninger i en periode på 24 mdr. udløser karensperiode på 60 dage!

19. Hestens ydeevne er justeret ned

20. 4 år’s må først starte 1. stævne 1.juli. (ændringer af championater er på vej)

25. Nye vaccine regler for dem der starter forfra med Vaccine efter 1. januar 2024. (passer så med FEI)

47. TD´s funktionstid er sat ned. På stævnedage med mere end 8t ridning skal der være 2 TD’er.

65. D-stævner/klasser må nu kun udskrives i svh. 0-2

73. Frameldningsfrist i dressur ændret fra 3 til 2 dage (nu ens med spring)

76.1. Kun stævneaktivitet i tidsrummet mellem 7.30-22.00.

81.1 Motionering af hest ved hånd på stævnepladsen: under 18 år skal være iført ridehjelm og forsvarligt fodtøj. Og hesten skal føres i hovedtøj.

 

DRESSUR (Udvalgte ændringer):

 

19.1 max 1 start pr.dag i svh 3-8 hest og max 1 i svh,5-6 pony.

35. Sporer der vender opad giver fradrag på -2 (se også sidste side i reg. om sanktioner)

60.2 NYE OUT regler: 5 resultater med 68% eller derover = OUT ( og altså ikke placeringer!)

63.1 Sløjeklasse udskrevet som %-klasse tæller med i OUT. Sløjfeklasse udskrevet som showklasse tæller ikke med i OUT. Med opråber/trækker skal den udskrives som showklasse selvom det er en %-klasse.

67. Propositioner: c-klasser svh.1-5 hest altid 2 afd. Resultater følger rytter og ikke equipagen! Min 3 i hver afdeling (A & B) og 8 i alt for at klassen kan afvikles udelt. Ved færre, så sammenlægges de. Overvej om i fortsat vil have doteringer, for det er frivilligt.

A: Kun for ryttere der ikke har opnået 3 resultater med mere end 68 %

B: åben for alle. DRF bruttotrup og eksaminerede beridere skal altid melde her. Læs mere på 77. samt se også FAQ på hjemmesiden.

 

SPRING (Udvalgte ændringer):

7.2.2 Tilladte bid i d-klasser, se appendix på hjemmesiden.

17.2.6 Glidetøjler slet ikke tilladt i d-klasser.

20. 4 års nu kun metode B0, svh. 0

35.2 Ridebukser igen hvide fra og med c-klasser.

35.4 Ponysporer max 2 cm også kat 1. Se evt. video på FB omkring, hvordan der måles helt inde fra støvlen!

51.4 Dommers dømmetid er max 6 timer (og også max 170 starter)

52.7 krav om banedesignerassistent på stævnedage med mere end 300 starter. Den med mere end 8 klasser og 10t er fjernet til d-stævner.

81.1 Husk krav om markering på støtter 60-160 cm. NYT i svh. 0-2, hvor der nu kun nå springes højden på klassen. Fra svh.3 max 10cm højere end klassen på opvarmningen.

81.2.3 til c-stævner skal der være min. 15 min til banepåvisning (gå banen igennem).Ved pony kortere mellem kategorierne. (mesterskaber 20 min)

81.13 Equipagen udgår ved mere end 20 fejl på forhindringerne (dvs. ekskl. tidsfejl) .

 

Læs mere

Ordinær Generalforsamling 26.02.2024 kl. 18.00

29-01-2024

Reservér meget gerne datoen den:

 

  • 26. februar 2024 

  • Tid: kl. 18.00

  • Sted: Bankagerhallens cafeteria.

 

Formel invitation og dagsorden følger snarest.

 

Vi glæder os til at se så mange som muligt af vores klubmedlemmer :-)

 

Husk at det er under generalforsamlingen, der er championatsuddeling.

 

Mvh. Bestyrelsen

 

 

Læs mere

Ny webmaster 2024

22-01-2024

En rideklub er primært båret af frivillige hænder, som der altid mangler flere af ♥

Jeg har tilbudt klubben min hjælp med at holde hjemmesiden ajourført fremadrettet set, så har du noget, du synes, der mangler på hjemmesiden eller noget information, du ønsker at dele, så kontakt mig gerne på mail: sara@mjelling.dk

Jeg går stille og roligt i gang i løbet af uge 4 (2024).

 

De bedste hilsner

Sara Jelling

 

P.s: Måske du kan undvære lidt timer af og til, og vil kunne hjælpe til med enten nogle praktiske opgaver eller indgå i et af vores udvalg?🤩🙏

 

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

19-08-2023

Læs indbydelse og dagsordenen HER

Læs mere

Indkaldelse til Generalforsamling 2023

06-02-2023

 

 

 

 

 

 

Hermed indkaldelse til vores årlige generalforsamling (klik her) og årsregnskabet her

(inkl. uddeling af championatet for 2022)

tirsdag den 21. februar 2023 kl. 18.00.

Vi gør OBS på, at vi afholder det i Bankagerhallen (ny) i år.

Så håber vi, at vi bedre holder varmen😉.

Vi håber at se en hel masse af jer alle sammen.

Vel mødt!

Mvh. Bestyrelsen, HSR

Læs mere

Godkendte stævnedatoer for næste sæson

30-01-2023

Hermed oversigten over vores planlagte stævner for næste sæson.

 

Stævnerne er for partsryttere og medlemmer med egen hest/pony.

Herudover arrangeres der ministævner for øvrige elevskoleryttere. Aktuelt er der er fastelavnsarrangement den 19. februar 2023. Se mere i kalenderen her på hjemmesiden.

 

Læs mere

Horsens Sportsrideklub søger undervisningsansvarlig til elevskolen og staldassistent

11-01-2023

 

Horsens Sportsrideklub søger undervisningsansvarlig til elevskolen og staldassistent

 

Vi har fuld fart over feltet i vores rideklub. Vi søger derfor en engageret koordinator/staldassistent, som samtidig kan stå for koordinering af undervisning og sammen med vores staldmester sikre at vores ponyer og heste altid er i trivsel og klar til at gå med i undervisning.

 

Om jobbet

Vores nye undervisningsansvarlig skal kunne træne elever i elevskolen – primært i grundridning og dressur. I første omgang vil der være tale om undervisningshold 1-2gange pr. uge, men også med mulighed for flere timer på sigt.
 

Hertil kommer, at du skal:

  • Sikre at de rette elever kommer på de rette hold
  • Koordinere undervisning i samarbejde med vores øvrige undervisere
  • Sikre (i samarbejde med vores staldmester) at vores elevheste er sunde og raske
  • Hjælpe med staldarbejde og tage ansvar i den daglige drift

 

Om dig:

Vores nye undervisningsansvarlig er over 18 år og som brænder for heste, ridning og arbejdet i en forening

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med heste, ridning og undervisning (vi underviser ud fra DRFs ryttermærker)
  • Pædagogisk sans og kan rumme alle vores medlemmer
  • Struktur og er dygtig til koordineringsarbejde
  • Erfaring med tilridning, træning og genoptræning af heste, samt ved en masse om hestevelfærd og trivsel
  • Erfaring med indkøb af elevheste og ponyer, vil være en værdsat egenskab, men ikke et krav

Du skal derfor være dygtig til at aflæse dine eleverne og de øvrige på matriklen og hjælpe dem til at kunne omgås hestene bedst muligt – både på banen og i stalden. Og du skal sammen med vores øvrige undervisningsteam være matche de rigtige elever med de rigtige heste –herunder også parter.

 

Vi tilbyder:

Du bliver en del af et undervisningsteam, og skal sammen med dine kollegaer fylde holdene op ud fra ventelister, samt ved sygdom/ferie selv stå for at bytte med de andre undervisere internt.
Du har også har mulighed for at indgå i vikarordningen i stalden, hvor du skal kunne vikariere for det faste personale, og hjælpe til med aften/weekendfodring, ordne bokse og sikre at ponyer og heste kommer på fold.

Stillingerne er på ca. 20 timer ugentligt med ansættelsesstart ca. 1.2.2023.

Send din ansøgning til info@horsenssportsrideklub.dk
 

Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt os på info@horsenssportsrideklub.dk
 

Om Horsens Sportsrideklub:

Horsens Sportsrideklub er stiftet 1. juni 2021, som resultat af en sammenlægning mellem Boller Rideklub og Horsens Rideklub. Den nyetablerede rideklub har 212 medlemmer, hvoraf langt størsteparten rider på elevhold. Vi har pt 11. elevheste samt en række private opstaldere. Rideklubben har netop fået etableret ny stald.
Læs mere om klubben på www.horsenssportsrideklub.dk

 

 

Læs mere

Officiel indvielse af HSR´s nye hestestald 15/1-23

12-12-2022

Søndag den 15. januar 2023 kl. 11.00 afholder vi den officielle indvielse af vores nye, store hestestald hos Horsens Sportsrideklub.

Vi får. besøg af borgmester Peter Sørensen og der vil sædvanen tro være lidt godt til ganen m.m.

Vi glæder os til at se jer og vise jer rundt i vores nye stald. 

Mvh. bestyrelsen

Læs mere

Nedrivning påbegyndes og flytning til ny stald

27-11-2022

I morgen mandag 28.11.2022 flyttes alle hestene fra gl. hvid stald ned i den nye stalds løsdriftsystem.

Den næste tid kommer til at kræve lidt ekstra tålmodighed og overbærenhed af os alle. Nye rutiner og nye arbejdsgange skal laves og læres og det hele "spiller" næppe fra første dag 😉

Nedbrydningen af gl. hvid stald starter ligeledes i morgen mandag 28.11.2023 kl. ca. 9.00.

Det betyder INGEN ADGANG bag byggehegnsafspærringen! Dette er MEGET vigtigt at alle overholder. Vedhæftet er HER overblikket over afspærringen - se rød markering. 

Afspærringen og nedbrydningen varer de næste 3 uger. Af hensyn til vores heste, så er det aftalt med nedbrydningsfirmaet, at de tidligst må starte kl. 9. om morgenen, så hestene kan nå at blive lukket på fold inden de går i gang 🙂

Læs mere

En stor tak til Gurli og Hans Engell Friis' Fond

30-10-2022

Horsens Sportsrideklub har modtaget 60.000 kr. af Gurli og Hans Engell Friis' Fond til et nyt projekt

Det er med stor glæde at afsløre at vi har fået bevilliget 60.000 kr. af Gurli og Hans Engell Friis' Fond.

Formålet med fondens bevilling er, at vi som Rideklub kan udbyde specialtilrettelagt undervisning til børn, unge og voksne med forskellige handikap, sociale udfordringer og trivselsproblemer som betyder at de er sårbare og derfor har behov for særlige hensyn.

De 60.000 kr. er øremærket til indkøb af en elevskolehest med det rette sind, temperament og fysik til at kunne håndtere urolige og angste ryttere. Hesten skal både indgå i specialundervisning og i vores almindelige elevskoleundervisning.

Med de 60.000 kr. kan vi nu give startskuddet til at vi til sommer 2023 kan udbyde specialtilrettelagt undervisning til børn, unge og voksne med forskellige handikap, sociale udfordringer og trivselsproblemer som betyder at de er sårbare og derfor har behov for særlige hensyn.

Det betyder at vi som Rideklub kommer til at kunne imødekomme de forespørgsler og feedback vi igennem tiden har fået fra omverdenen om behov for handikapridning og ridning på særligt tilrettelagte hold - et tilbud der matcher netop deres behov.

En stor tak til Gurli og Hans Engell Friis' Fond

Læs mere

Ændring i elevskolen

30-10-2022

Kære alle medlemmer

Som i ved har vi nogle heste som skal pensioneres og nogle der ikke egner sig til elevskolen. Derfor vil vi lave nogle ændringer.

Dette vil betyde for følgende heste:

  • Filur sælges til en pensionist tilværelse uden udstyr. Pris, 13.000 kr.
  • Rapsine sælges som kone/skovturshest uden udstyr. Pris, 19.500 kr.

For elevskolen vil det betyde en optimering i sammensætningen af hold, samt partsundervisning. Vi vil gerne sikre hestevelfærd ved at alle heste får en ugentlig fridag.

Med det nye byggeri vil der komme flere heste på stedet. Derfor vil vi forsøge at skabe plads til både private og elevskoleheste.

Undervisningen fra 2023 vil tilbydes følgende dage til elevskolen og parter.

  • Mandag – Undervisning lille hal
  • Tirsdag – Undervisning lille hal
  • Onsdag – Spring stor hal
  • Torsdag – Fridag for alle elevheste
  • Fredag – Undervisning lille hal
  • Weekenden holdes fri til ridning af parternes friridning

For at undgå store prisstigninger, sættes lektionstiden ned til 50 min. Springning fortsættes som normalt.

Alle fra elevskolen skal møde op en af følgende dage, ift. at der skal udfyldes et kort pr. elev, med ønske til fremtidige lektionstider og hvilken hest/pony de rider på nu.
For at sikre sig en plads på et af de nye hold, bedes i henvende jer hurtigst muligt.

Kom og få en kop kaffe mens i får udfyldt sedlen. Vi sidder der fra bestyrelsen, i indendørs cafeteriet følgende dage i tidsrummet kl. 17.00-19.00.

Tirsdag d. 1.11.22
Torsdag d. 3.11.22
Fredag d. 4.11.22.

Herefter vil vi i samarbejde med underviserne gå i gang med at lave nye hold, som vil træde i kraft fra d. 1.1.2023.

 

Læs mere

Nye ordens-og sikkerhedsregler i HSR

04-10-2022

Under medlemsmødet lørdag den 1. oktober 2022 blev det nye sæt af ordens- og sikkerhedsregler gennemgået.

De er trådt i kraft pr. 1. oktober 2022.

De nye regler findes og ses her på hjemmesiden under fanen "information" + "ordensregler".

 

Reglerne vil desuden også blive hængt op, så de er synlige i klubben.

Herudover vil de nye regler blive understøttet af en hel del skiltning, som skal hjælpe alle med at huske, hvordan vi gør i HSR :-) 

Vær søde til at hjælpe hinanden og give hinanden en hånd. 

Vi har lempet på en del, og det håber vi meget, at kan fungere ved fælles indsats.

 

Mvh. Bestyrelsen

Læs mere

(åbne igen!) Lukkede haller pga. nye LED-Lamper

05-09-2022

KLARMELDING AF BEGGE RIDEHALLER🤗

De nye LED-lamper er nu sat op i begge haller OG de virker🤪👏🏻👌🏻🤗.

HUSK at slukke lyset efter jer🙏. Med de meget høje el-priser der er lige nu, kan det betyde rigtigt meget for klubbens økonomi, at I husker at slukke efter jer😅

Obs: Der er lavet nye kontakter også!🙌

Ved indgang til lille ridehal er der nu en kontakt lige indenfor på muren til højre (se billede). Den tænder de to midterste rækker lys i lille hal.

Ved indgang af den sorte port med vindue i: De to kontakter til venstre virker igen. Der er nu 1 kontakt til hver hal, så lyset ikke behøver være tændt i begge haller længere, hvis kun den ene hal benyttes😉👏🏻. Man tænder her de to midterste rækker lys i hallerne.

Kontakten på barrieren i store hal er fjernet. Den sidder nu indtil videre ovre bagved ved hjørnet (da der skal laves en ny port/indgang til store hal der hvor wrap/hø står lige nu)

Vi tester af, om ikke vi med de nye og kraftigere lamper kan “nøjes” med at have 2 rækker lys tændt i vores daglige brug for at spare lidt på vores elforbrug.

Alle 4 rækker KAN tændes, men det kan pt kun foregå ude ved EL-skabet i nærheden af toiletterne.

I skal helst undgå at bruge kontakterne ude ved EL-skabet og bruge dem i hallerne i stedet.

Håber alle brugere bliver glade for vores nye lys

 

mvh. Bestyrelsen

________________________________________________________________________________________________________________________

VIgtigt:

 

LUKKEDE HALLER fra og med onsdag 7. september 2022

 

Fra og med onsdag den 7. september 2022 og ca. 1.5 til 2 uger frem er begge ridehaller lukkede. Det skyldes, at vores nuværende lamper  oppe i lopftet skal nedtages og nye LED-lamper sættes i stedet op. 

VS Automatic går i gang med opgaven på onsdag, og derfor er ridning og ophold i hallerne forbudt, mens arbejdet pågår af sikkerhedsmæssige årsager. 

Vi har aftalt, at de prioriterer at blive færdige med den lille ridehal først og fremmest. Der skrives ud straks, at det atter bliver muligt at benytte hallen/hallerne igen. 

Udendørsbanerne kan naturligvis benyttes på vanlig vis, imens arbejdet i hallerne udføres. 

Det bliver godt med noget lys, der virker i den kommende vintersæson ! :-)

Mvh. Bestyrelsen

Læs mere

Invitation til rejsegilde

16-08-2022

Den 1. september 2022 holder vi rejsegilde kl. 15.00 for at sige tak til håndværkerne for deres indsats.

 

Tilmelding er nødvendig. Se mere i vedhæftede her

 

Følg byggeprocessen her på hjemmesiden under  "information" + "byggeprojektet"

 

Mvh. Bestyrelsen

Læs mere

Aktivitetsoverblikket er opdateret

11-08-2022 Læs mere

Undervisere søges (er besat nu)

29-07-2022

Ny underviser er ansat :-)

____________________________

 

HORSENS SPORTSRIDEKLUB SØGER UNDERVISERE TIL VORES ELEVSKOLE

Vi har fuld fart over feltet i vores rideklub, og søger derfor en til to dygtige og ansvarsbevidste personer til at undervise i vores elevskole i hverdagene (eftermiddag/aften) og hver anden lørdag formiddag med opstart snarest muligt efter aftale.  

Der er tale om dressur undervisning af nybegyndere og letøvede – både voksen og børnehold. Derudover vil jobbet også bestå af koordinering af undervisning og parter med de øvrige ansatte. 

OM DIG
Vi har brug for at du er en stabil, kompetent og ansvarsbevidst person med engagement, loyalitet og godt humør som dine spidskompetencer.  

Derudover er det vigtigt for os, at du: 
- Har forståelse for samspillet mellem hest og rytter 
- Er positiv og løsningsorienteret 
- Er selvstændig med gode pædagogiske evner 
- Ved hvordan man omgås heste med både respekt og omsorg 
- Har lysten til at omgås mange mennesker hver dag med de glæder og udfordringer det kan medføre 
- Kan bidrage med en god portion humor, og er i stand til at gøre din undervisning inspirerende og forståelig 
- Er god til at samarbejde, samt kan bidrage til positiv omtale af rideklubben 
- Har lyst til at deltage i stævner og andre elevaktiviteter
- Er fyldt 18 år

Vi arbejder på at opnå Dansk Ride Forbunds elevskolecertificering, hvilket betyder at vi på sigt ønsker at tilbyde vores undervisere “Træner 1 uddannelsen”. To af vores ansatte skal allerede afsted på uddannelsen i uge 36. 

Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med søde og kompetente kolleger, gode stabile og pålidelige elevheste og en masse glade mennesker, som alle har det til fælles, at de er vilde med heste. 

Vi har i alt ca. 30 timers undervisning i elevskolen pr. uge, som vi gerne vil have fordelt mellem 3-4 undervisere.
Der er lige nu tale om ca. 15 timer pr. uge, som vi søger en til to undervisere til at besætte.  
Skriv gerne dine ønsker til timetal i ansøgningen.  

OM OS
Horsens Sportsrideklub er en frivillig forening under Horsens kommune. Vi er en forholdsvis nyetableret rideklub med ca. 230 medlemmer fordelt på elevskole- og partsryttere, ryttere med egen hest opstaldet hos os, samt ryttere udefra som benytter vores faciliteter og undervisningsmuligheder.  

Vi er ved at få etableret en helt ny stald med to store løsdrifter, som efter planen skal stå færdig inden udgangen af 2022. Vi har to ridehaller, tre udendørsbaner, samt en 2,2 km lukket ridesti rundt om vores grund. 

Vi har pt. 16 elevskoleheste, og er i proces med at opnormere så vi kan imødekomme vores venteliste.  

Hestenes velfærd og trivsel har vores største fokus, hvilket blandt andet betyder at vores elevheste kommer på fold hver dag, har en ugentlig fridag og de går kun det antal timer som DRF anbefaler, samt at hestene selvfølgelig bliver passet med dyrlæge, smed, sadelmager, massør osv. efter behov.  

Skriftlig ansøgning sendes til: info@horsenssportsrideklub.dk. 

Vi holder samtaler løbende, så send os din ansøgning med det samme.  

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til Mette Østergaard 26318285 eller Rikke Sønderskov 60675030 (efter kl. 16 på hverdage). 

Læs mere om klubben på www.horsenssportsrideklub.dk.

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling 3. april 2022

20-03-2022

Kære medlemmer

Der indkaldes hermed til ekstraordinær generalforsamling den 3. april 2022 kl. 14.00, da vi fortsat mangler at få valg en revisor og revisorsuppleant iht. vores vedtægter.

 

Punket på dagsordenen er alene dette:

1) Valg af revisor og revisorsuppleant

 

Dagsordenen kan ses her i printvenlig udgave (klik her)

 

Vi mødes kl. 14.00 i det indendørs cafeteria på Horsens Sportsrideklub. 

 

Mvh. Bestyrelsen, Horsens Sportsrideklub

Læs mere

Uddeling af Championatet for 2021 sker den 20.02.2022

17-02-2022

Resultatet af 2021 championatet i Horsens Sportsrideklub foreligger nu og vi siger stort tillykke til vores dygtige ryttere!

Stillinge endte således og de fine rosetter (samt pokaler til vinderne) uddeles under vores generalforsamling søndag den 20.02.2022.

Læs mere

Dagsorden til GF den 20.02.2022

06-02-2022

Hermed følger dagsorden for generalforsamlingen i Horsens Sportsrideklub søndag den 20.februar 2022 kl. 14.00.

Den endelige dagsorden til GF kan ses her i PDF.

Vi glæder os til at se en masse medlemmer til et godt møde. 

Mvh. Bestyrelsen

Horsens Sportsrideklub

Læs mere

Datoerne for stævnerne 2022 nu på plads

02-02-2022

Vi har nu fået tildelt stævner af distriktet for perioden 1. april 2022 og frem til 31. marts 2023. 

Se også vores opdaterede aktivitetsoverblik under fanen "aktiviteter"

klik HER for at se for 2022

og ellers er hele tildelingen her (husk at tjekke fanen "aktiviteter - aktivitetsoverblik for den endelige version af vores aktiviteter, som løbende ajourføres)

Læs mere

Nye sponsorer og medlemsfordele

24-01-2022

Nye sponsorer i Horsens Sportsrideklub:

Det er med stor gælde at vi kan berette om nye sponsorer i Horsens Sportsrideklub.

Reese Studios, Stark Horsens, Rema 1000 Torsted, Land & Fritid Hedensted, samt Chr. Holms Autoværksted er blandt de sponsorer der har valgt at takke ja til et længere samarbejde med klubben.

Vi vil gerne med dette brev sige stor tak til sponsorerne og den tillid de har givet klubben, og i forlængelse heraf opfordre alle medlemmere til at støtte vores sponsorer som de også støtter os. Jo mere vi kan hjælpe hinanden jo bedre har vi det alle i bund og grund i sidste ende.

Ligeledes skal der også lyd en stor tak til de medlemmere der på vegne af klubben har hjulpet til med at hverve sponsorer. Det vil vi gerne se lidt mere af og vil gerne opfordre alle medlemmere til at kigge i deres netværk, om der kunne ske at være en sponsor eller 2 mere der ude, som gerne vil profileres hos os. For yderligere dialog kan man tage fat på Claus H. Hertz. Holck1980@gmail.com

 

Medlemsfordele:

Som en del af den øgede forkus på sponsorater og samarbejdsaftaler, afstedkommer der også en række medlemsfordele. Sponsorerne har mulighed for af og til og fremsende specialtilbud til klubbens medlemmere. Disse vil der blive orienteret om løbende.

Dernæste kan vi fremhæve følgende faste medlemsfordele:

-Land & Fritid: 10% rabat til alle medlemmere ved fremvisning af medlemsnummer.

-Sara Hartmann pedersen: 10% rabat til alle medlemmerne på alt vask af dækkener mm.

-Flügger Farver: 20% i rabat til alle medlemmerne ved oplysning af medlemskab i klubben. Yderligere 5% går til klubben af alt der købes for i butikken.

-OK: Baseret på tilmelding i OK-appen, kan man være med til at støtte klubben, når man tanker, taler i telefon og bruger strøm. En dejlig nem måde at hjælpe klubben på med ting, som man alligevel skal gøre brug af i det daglige. Så hvorfor ikke hos OK og i sidste ende hjælpe klubben?

 

Læs mere

Internt ministævne 13.2.22

20-01-2022

info følger snarest

 

Hallerne er lukket ifm stævnet

Læs mere

Generalforsamling 2022

20-01-2022

 

Generalforsamling afholdes søndag d. 20.2.2022 kl. 14.00 på Horsens Sportsrideklub

Indkomne forslag skal indsendes inden 1.2.2022, hvorefter endelig dagsorden udsendes.

Indkomne forslag sendes til info@horsenssportsrideklub.dk og angiv i overskriften “forslag til behandling på GF”

Går du med et ønske om at sidde i bestyrelsen, så kontakt os gerne så kan dit navn komme på dagsordenen, gerne med en kort præsentation af dig selv.

Vi glæder os til at se en masse medlemmer 😊

Opdatering pr. 6.2.2022: Endelig dagsorden til GF kan ses her

Læs mere

Horsens Sportsrideklub søger undervisningskoordinator og staldassistent

12-01-2022

 

 

Vi har fuld fart over feltet i vores nyetablerede rideklub. Vi søger derfor en engagereret medarbejder, som skal stå for koordinering af undervisning i vores elevskole og sammen med vores staldmester sikre, at vores ponyer og heste altid er i trivsel og klar til at gå med i undervisning.

Om jobbet
Vores nye undervisningskoordinator og staldassistent får hovedansvaret for at koordinere undervisning på elevholdene – herunder tilmelding og sammensætning af hold.  Hertil kommer, at du skal:

  • Sikre at de rette elever kommer på de rette hold, herunder også stå for de administrative opgaver
  • Koordinere undervisning og parter i samarbejde med vores øvrige undervisere
  • Sikre (i samarbejde med vores staldmester) at vores elevheste er sunde og raske
  • (Genop)træne evt. stilstående elevheste
  • Hjælpe med ind- og udluk, udmugning, klip af heste, samt bistå vores staldmester ved akutte opgaver
  • Vikariere for underviserne ved behov

I først omgang er stillingen på 8 timer ugentligt. Timerne ligger i hverdagene i tidsrummet 7.30-15.30.


Om dig
Vores nye undervisningskoordinator og staldassistent er  over 18 år og en dygtig koordinator med et højt strukturgen.
Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med heste, ridning og undervisning (vi underviser ud fra DRFs ryttermærker)
  • Pædagogisk sans og kan rumme elever på alle niveauer
  • Struktur og er dygtig til koordineringsarbejde
  • Erfaring med tilridning, træning og genoptræning af heste, samt ved en masse om hestevelfærd og trivsel
  • Du er i god fysisk form

Vi tilbyder
Du bliver en del af en etableret stald og et undervisningsteam, og skal sammen med dine kollegaer fylde holdene op ud fra ventelister, samt ved sygdom/ferie selv stå for at bytte med de andre undervisere internt.

Du har også har mulighed for at indgå i vikarordningen i stalden, hvor du skal kunne vikariere for det faste personale, og hjælpe til med aften/weekendfodring, ordne bokse og sikre at ponyer og heste kommer på fold.

Stillingen er på 8 timer ugentligt med ansættelsesstart 1. marts 2022., men med mulighed for flere timer på sigt.

Send din ansøgning til info@horsenssportsrideklub.dk. Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt Christina Hegner på 40 32 90 36 eller Rikke Sønderskov 60 67 50 30.


Om Horsens Sportsrideklub
Horsens Sportsrideklub er stiftet 1. juni 2021, som resultat af en sammenlægning mellem Boller Rideklub og Horsens Rideklub. Den nyetablerede rideklub har 240 medlemmer, hvoraf langt størsteparten rider på elevhold. Rideklubben har netop overtaget de fysiske lokaliteter, hvor begge de gamle rideklubber før har lejet sig ind, og der venter en større ombygning inden for det kommende år, hvor der etableres nye stalde og faciliteter. En renovering som sikrer topmoderne faciliteter, og som gør os i stand til at udvikle vores rideklub på nye måder.
Læs mere om klubben på www.horsenssportsrideklub.dk


 

Læs mere

Tidl. BOR-ryttere mangler at betale medlemskab for januar 2022

06-01-2022

Kalder alle tidligere Boller Rideklub ryttere🙌

Vigtigt omkring manglende betalinger:

I har betalt medlemsskab (og de med egen hest/pony evt. også facilitetskort) frem til 31.12.2021.

Dvs. pr. 1.1.2022 kræver det et besøg på vores hjemmeside under "køb". Her køber I et medlemsskab, som alene gælder for januar måned i øverste linje 

Pr. 1. februar sker den store HELÅRLIGE opkrævning af medlemskab for alle klubbens ryttere, som har tilmeldt sig medlemsskab enten tidligere eller via en såkaldt pakketilmelding, der har været udsendt. Køb af januar-medlemsskabet gør IKKE, at man er med i den helårlige oprkrævning pr. 1. februar 2022 desværre.

Betaling af facilitetskort var pr. 31. december 2021 for at kunne benytte vores baner ude som inde af ryttere med heste, som komme "udefra" i perioden 1. januar 2022 til 30. juni 2022.

Det er dit eget ansvar at tjekke, om du er tilmeldt korrekt, og om der er betalt korrekt for tingene. Stikprøvekontroller vil forekomme.

 

Hvordan finder du så ud af om du er tilmeldt alt det, du bør være, hvis du er lidt i tvivl?🧐

  1. Spring ind på vores hjemmeside www.horsenssportsrideklub.dk og vælg "login

  2. Op i højre hjørne igen og klik så på "min profil" + "gå til profil"

  3. Klik dernæst på "mine tilmeldinger". Her har du et hurtigt overblik over, hvad du er tilmeldt (fx medlemsskab og/eller facilitetskort).

  4. Er du ikke tilmeldt, det du skal være, så skal du vælge fanen "køb" og få tilmeldt det, du mangler🤗

  5. Er I flere familiemedlemmer under samme profil, så husk at tjekke for jer hver især. Den, der er "flueben" ved i den grønne kasse, er den du tjekker tilmeldinger for.

  6. Når du nu alligevel er herinde, så tjek om noget bør opdateres - fx adresse, mobilnummer, betalingskortoplysninger etc.

Vi udsender nyhedsbreve og anden relevant info bla. ifm. med coroana-restriktioner m.m., og det er derfor vigtigt at du også lige tjekker om vores mails til dig evt. går i dit spam-filter. I så fald bør du lige "godkende", at vi er gode nok og ikke spam, så informationerne når frem til dig;-)

 

Spørgsmål? Så send dem på en mail til: info@horsenssportsrideklub.dk😀

Læs mere

Lukkede haller 19/12 og 20/12 ifm. renovering af ridebanebunde

16-12-2021

OPDATERING IFT. NEDENSTÅENDE:

Den store hal er åbnet kl. 15.00 tirsdag den 21.december 2021. 

Den lille hal er fortsat lukket og forventes først åbnet onsdag eftermiddag den 22. december 2021.

____________________________________________________________________________________________________________________

 

OBS🙌 Begge ridehaller er HELT lukket af for alle fra søndag den 19/12-21 kl. 14.30 til og med HELE mandag 20/12-2021, da Walber Equestrian skal renovere vores bunde i begge haller.

Det kommer til at betyde store maskiner på matriklen, og vi får leveret ca. 200 tons nyt toplag til bundene.

Bundene skal desuden vandes godt igennem tirsdag formiddag, før der må rides på dem.

Vi giver en melding i løbet af tirsdagen, når bundene er vandet igennem og der igen er adgang for heste/ryttere 🤗

Det tager ca. 14 dage at få bundene til at "sætte sig" efterfølgende. I de første 14 dage efter, opfordrer vi alle ryttere (også i elevskolen ;-)) til at prøve at undgå at ride samme sted/spor hele tiden. I stedet for at ride på hovslaget hele tiden, så rid gerne lidt indenfor sporet også og kryds rundt mest muligt på tværs af hallerne, således vi via hestene får trykket noget af al luften ud af bundene, så de kan sætte sig godt 🙂

Det er stadig MEGET vigtigt, at alle husker, der skal samles gødning fra hesten op STRAKS den har gødet. Gødningen ødelægger vores bunde hurtigt.

_

Læs mere

Coronaretningslinjer pr. 10. december 2021

09-12-2021

På baggrund af udmeldingerne på pressemødet i går 08.12.2021 har DIF og DGI officielt meldt ud, at man anbefaler foreningslivet at holde gang i idrætsaktiviteterne, og det gælder naturligvis også ridesporten. Nedenstående er et overblik over de tiltag, der pt. har betydning for ridesporten.

Max 50 stående tilskuere indendørs
Ved indendørs arrangementer må der fra fredag den 10. december klokken 16.00 ikke være flere end 50 stående tilskuere. Der er fortsat ingen begrænsninger på antal siddende tilskuere.

Sociale arrangementer
Regeringen har anbefalet, at arbejdspladser aflyser større sociale arrangementer. Selvom de fleste klubber ikke er arbejdspladser, anbefaler DIF og DGI, at man holder sig til intentionen i anbefalingen, hvor der er et særligt fokus på risikoen for større smitteudbrud i forbindelse arrangementer med alkoholindtag. Der er ikke givet en præcis beskrivelse af, hvad et større socialt arrangement er. Derfor må den enkelte klub foretage en individuel vurdering med baggrund i blandt andet pladsforhold, antal deltagere, aktivitetens form, smitteforebyggende tiltag etc.

Læs mere her i artiklen, hvad der gælder for foreningslivet her

https://rideforbund.dk/nyheder-2021/december/det-skal-du-vide-om-de-nye-coronatiltag

 

 

 

Læs mere

Nyhedsbrev for december 2021

01-12-2021

Der er i dag, d. 1.12.2021 udsendt et nyt nyhedsbrev

Nyhedsbreve kan ligeledes læses her

Læs mere

Invitation til informationsmøde om byggeprojekt ny stald

18-11-2021

Horsens Sportsrideklub, Horsens Kommune og Velas inviterer til informationsmøde omkring vores kommende staldbyggeri.

 

Tirsdag den 7. december 2021 kl. 19.00 på Thorsgårdsvej 40, 8700 Horsens i ridehallen (så medbring varmt tøj ;-))

 

Velas fremviser tegningerne af det kommende staldbyggeri med plads til 30 heste. Vi gennemgår indretningen og tankerne bag samt giver et forsigtigt bud på en kommende tidsplan for byggeprojektet. HSR er vært med kaffe, kage og en sodavand.

 

Tilmelding er nødvendigt af hensyn til at sikre stole/plads nok samt af coronahensyn.

Vi følger udviklingen af Covid-19 nøje og såfremt der indføres flere restriktioner, vil en plan B være at det gennemføres virtuelt som et teams-møde.

Tilmelding sker til mail: info@horsenssportsrideklub.dk
Skriv antal deltagere og deres navne (vil blive anvendt ved evt. smitteopsporing om nødvendigt).
Mød ikke op, såfremt du har nogen symptomer og følg gældende retningslinjer fra sundhedsstyrelsens så vi kan passe bedst muligt på hinanden.

Vi glæder os til at se jer og vise projektet frem.

Mvh. Bestyrelsen

Læs mere

Aflysning af springstævnet 27.12.2021

18-11-2021

OBS 🙌vedr. stævnet 27.12.2021:

Stævnet fremgår nu af DRF GO som aflyst😐.

Vi har vurderet, at vores ridehusbunde har behov for renovering, inden vi kan holde flere springstævner, hvor heste kommer i høj fart og hvor en korrekt bund er vigtig både ifm. afsæt og landing.

Vi forventer at vores bunde i begge ridehaller er helt opdateret i god tid inden vores springstævne (D-stævne) i februar måned.

Vi har i stedet ansøgt om ændring af stævnet den 27.12.2021 til at blive et dressur-julestævne, men vi afventer pt. svar på om det er muligt med denne ændring.

Ryttere, der allerede har nået at tilmelde sig springstævnet 27.12.2021 bedes sende en mail til staevne@horsenssportsrideklub.dk med oplysning om rytternavn, hestens navn samt reg.nr. og kontonummer.

Vi beklager ulejligheden.

Mvh. Bestyrelsen og stævneudvalget.

 

Læs mere

Hallerne lukket 21.11.2021

15-11-2021

Serviceinfo🙌

Begge ridehaller er lukket pga. kørestævne søndag den 21. november 2021 fra kl. ca. 7.30 til ca. 17.00.

 

Der ordnes baner lørdag aften kl. ca. 18.00 til 19.00. Der må gerne rides på banerne efterfølgende.

 

Man er velkommen til at kigge forbi og se lidt kørestævne:-)

 

Husk dog at holde god afstand til hinanden og følg gældende corona-retningslinjer i øvrigt.

Læs mere

Aktivitetsoverblikket er opdateret

21-09-2021

Vi har opdateret aktivitetsoverblikket her på hjemmesiden med de planlagte aktiviteter og stævner for resten af 2021. Tag et kig på den og få straks reserveret dagene i din kalender ;-) 

Der følger mere info om de kommende arrangementer.

https://horsenssportsrideklub.dk/zakobo/upload/filemanager/Events_og_aktiviteter/Aktivitetsoverblik_pr-_4-10-2021.JPG

 

Læs mere

Referat fra medlemsmødet 5.9.2021

13-09-2021

Referatet fra vores afholdte medlemsmøde findes nu under

"information" 

"medlemsmøder"

"referater fra medlemsmøder"

Læs mere

Medlemsmøde og arbejdsdag 5. september 2021

18-08-2021

Kære medlemmer

I inviteres til medlemsmøde og efterfølgende arbejdsdag søndag den 5. september 2021 kl. 09:00 på rideskolen ved udendørs cafeteriet.

Vi er vært med morgenbrød og kaffe. Tilmelding via responsknapper på facebook eller via sms til Gitte: 22901029. (skriv hvor mange I kommer i alt)

Horsens Sportsrideklub står midt i en travl tid, hvor der sker flere spændende ting. Vi glæder os til at præsentere noget af alt dette under medlemsmødet.

Efter medlemsmødet har vi arbejdsdag, hvor vi håber at se en masse hjælpsomme forældre og ryttere fra både elevskolen og privat ryttere – ja i det hele taget alle, som kan give en hånd med. Der vil være små og store arbejdsopgaver til ”små og store” arbejdsmænd. Såfremt der sidder en ponyfar med håndværksmæssig baggrund eller hænderne skruet godt på, så bliver vi ekstra glade. Vi håber bl.a. på at få mulighed for at reparere og male udendørshegnet ved spring – og dressurbanen. Så husk praktisk tøj/malertøj. Det vil være super godt, hvis dem der har mulighed for det medbringer en trailer, så vi kan få kørt ”småt brændbart” ol.lign på genbrugspladsen.

Horsens Sportsrideklub er drevet af frivillige kræfter og al vedligehold, reparationer mv. skal udføres af frivillige. Derfor har vi hårdt brug for at ALLE mand giver en hånd med.

Bestyrelsen, Horsens Sportsrideklub

Læs mere

Horsens Sportsrideklub søger undervisere til elevskolen

30-06-2021

 

 

Vi har fuld fart over feltet i vores nyetablerede rideklub. Vi søger derfor engagerede undervisere til vores elevskole, som interesserer sig for grundridning og dressurundervisning.


Om jobbet
Vores undervisere skal træne elever i elevskolen – primært i grundridning og dressur. Elevholdene spænder fra ponylegestue til erfarne ryttere. Vi mangler undervisere til ca. 10 timer ugentligt – herunder ponylegestue om lørdagen, elevhold på eftermiddage og voksenhold om aftenen.

Om dig
Vi søger undervisere, som er over 18 år og som brænder for at undervise børn såvel som voksne i grundridning og med speciale i dressur.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med heste, ridning og undervisning
  • Har pædagogisk sans og kan rumme elever på alle niveauer
  • Brænder for ridesporten og for at fremme dine elevers færdigheder som ryttere
  • Rider dressur på LA niveau

Vi lægger stor vægt på træning af basale færdigheder før, under og efter undervisningen. Heri at undervise eleverne i grundridning, pleje af og sikkerhed omkring heste. Du skal derfor være dygtig til at aflæse dine elever og hjælpe dem til at kunne omgås hestene bedst muligt – både på banen og i stalden.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et etableret undervisningsteam, og skal sammen med dine kollegaer selv fylde holdene op ud fra ventelister, samt ved sygdom/ferie selv stå for at bytte med de andre undervisere internt.

Du har også har mulighed for at indgå i vikarordningen i stalden, hvor du skal kunne vikariere for det faste personale, og hjælpe til med aften/weekendfodring, ordne bokse og sikre at ponyer og heste kommer på fold.

Stillingerne er på 10 timer ugentligt med ansættelsesstart ca. 1. august 2021.
Send din ansøgning til info@horsenssportsrideklub.dk senest 23. juli

Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt Hanne Aabo Sørensen på mobil 22 82 52 80 eller Linda Wittorff på mobil 40 56 99 70.


Om Horsens Sportsrideklub
Horsens Sportsrideklub er stiftet 1. juni 2021, som resultat af en sammenlægning mellem Boller Rideklub og Horsens Rideklub. Den nyetablerede rideklub har 224 medlemmer, hvoraf langt størsteparten rider på elevhold. Rideklubben har netop overtaget de fysiske lokaliteter, hvor begge de gamle rideklubber før har lejet sig ind, og der venter en større ombygning inden for det næste år, hvor der etableres nye stalde og faciliteter. En renovering som sikrer topmoderne faciliter, og som gør os i stand til at udvikle vores rideklub på nye måder.
Læs mere om klubben på www.horsenssportsrideklub.dk


 

 

Læs mere

Generalforsamling søndag d. 30. maj kl. 14.00

16-05-2021

Så kan vi endelig afholder årets generalforsamlinger J. Det foregår for HRR´s vedkommende i den lille ridehal søndag d. 30. maj kl. 14.00 med efterfølgende stiftende generalforsamling for den nye klub samme dag kl. 15.30, hvis medlemmerne i de to klubber stemmer for en fusion.

Af hensyn til Corona-restriktionerne afholder vi det i ridehallen, hvor der er god udluftning, men hvor vi stadig kan være under tag, men det betyder så, at ALLE SKAL VISE CORONAPAS. Desuden beder vi alle deltager om selv at medbringe en stol, hvis de ønsker at sidde ned under generalforsamlingen. Ligeledes bedes I medbringe en kuglepen til afstemningerne.

Klubberne serverer en sodavand til deltagerne, men har ligeledes pga. corona-restriktionerne afholdt os fra at servere kage. Den må vi have til gode til klubbens 1. års fødselsdag.

 

I har tidligere fået nedenstående materialet til generalforsamlingen sendt ud, men I får det lige her igen.

Vedlagt dette brev finde I:

 

Vi håber, at I vil bruge lidt tid på at sætte jer ind i materialet, og at rigtig mange vil møde op til generalforsamlingen og stille op til den nye bestyrelse. En del af de nuværende bestyrelsesmed-lemmer ønsker ligeledes at fortsætte det store arbejde med at få en ny rideklub stablet på benene og få byggeprojektet på Thorsgårdsvej 40 i land. Det er ikke nogen hemmelighed, at der allerede er lagt rigtig mange timers arbejde i dette projekt, men at der også stadig er en ret stor arbejdsbyrde i vente. Da antallet af bestyrelsesmedlemmer samtidig halveres, hvis klubberne fusionerer, så kræver det ligeledes, at der er en del medlemmer, der har lyst til at give en hånd med i de forskellige underudvalg der nedsættes f.eks. stævneudvalg, juniorudvalg, byggeudvalg, håndværkerudvalg mv.

 

Bestyrelserne indstiller til medlemmerne, at de to klubber fusionerer, bl.a. fordi en fusion vil kunne forbedre det tilbud, som vi kan tilbyde medlemmerne. F.eks. vil vi med en fusion kunne forbedre elevskolen, da vi med både en større hesteflok og flere elevskoleryttere bedre vil kunne optimere holdene og tilpasse undervisningen til de enkeltes niveau, ligesom det vil være lettere at tilbyde kurser og andre medlemsaktiviteter, når vi er en større flok. Vi mener desuden, at en samlet forening vil øge sammenholdet på stedet, så vi ikke er jer og os, men en enhed, der trækker på samme hammel og med en fælles foreningsånd.

Med en fusion vil vi ligeledes kunne optimere driften og gøre denne mere lønsom, idet vi vil kunne spare på en række omkostninger (hjemmesider, forsikringer, medlemsskaber mv), ligesom det også administrativt vil give en del lettelser, idet vi nu bruger en del tid på fakturering mellem de to klubber, ligesom der bruges en del tid på at afstemme beslutninger bestyrelserne imellem. Vi vil således kunne opnå en forbedret økonomi pga. stordriftsfordele, hvilket vil give os mulighed for at kunne tilbyde medlemmerne flere/bedre aktiviteter, ligesom det vil gøre dagligdagen lettere, at vi er fælles om det hele og ikke skal vende den i de to bestyrelser først.

Vi har helt fra starten, da HRR kom til Thorsgårdsvej talt om fusion, men da var det ikke økonomisk lønsomt, idet vi ville miste en stor del af det økonomiske tilskud fra Horsens Kommune herved. Kommunen har imidlertid ændret deres tilskudsregler, så det ikke længere er en hindring, ligesom de nu bakker meget op omkring en fusion, når de bygger til ridesporten på Thorsgårdsvej. Kommunen har henvisningsret til stedet, dvs. at der kan komme andre klubber til i fremtiden, hvorfor der også kun er begrænset plads til private opstaldere, og i en sådan situation vil vi ligeledes stå stærkere, hvis vi fusionerer.

 

Den fusion, der foreslås, er efter vejledning fra DGI en uegentlig fusion, hvorved forstås, at den ene klub uden likvidation opløses ved at overdrage sin aktiver og gæld som helhed til den anden klub. Herved skal der jfr. DGI´s juridiske konsulent ikke ske opløsning som nævnt i de enkelte klubbers vedtægter, men alene foretages en alm. generalforsamlingsafstemning blandt medlemmerne. Dette har vi i bestyrelserne fundet tilstrækkeligt, da medlemmerne i begge klubber i en årrække har tilkendegivet, at de er interesseret i en fusion.

 

Har I spørgsmål i relation hertil, er I meget velkommen til at rette henvendelse til bestyrelserne.

 

Mange hilsner

Bestyrelserne for BOR og HRR.

Læs mere