Horsens Sportsrideklubs championat 2026

Hvert år kårer Horsens Sportsrideklub en championatsvinder i hver af disciplinerne nedenfor.

Man samler point til championatet ved at deltage i stævner. Championatet er for aktivt betalende medlemmer af klubben. Dog ikke medlemmer med stævnemedlemsskab, disse kan ikke deltage i championatet.

Når man har været til stævne og opnået en placering, kan man derfor indsende sine resultater til klubben og dermed være med i ”kampen” om årets championatstitel. 

 I årets championat 2026 kårer vi:

  1. Årets mest vindende ekvipage i spring for ponyer
  2. Årets mest vindende ekvipage i spring for heste
  3. Årets mest vindende ekvipage i dressur for ponyer
  4. Årets mest vindende ekvipage i dressur for heste
  5. Rising Star for ponyer
  6. Rising Star for heste 

 

Indberetning af resultater:

Dit stævneresultat skal være indsendt senest 1 måned efter, at det er opnået for at blive tilføjet championatslisten. Dog skal resultater opnået i december måned være indberettet senest 1. januar ! for at komme med. 

Man er selv ansvarlig for indberetningen inden for tidsfristerne for at man er med i "kampen" om championatet. 

I 2026 tilbyder Lisette dog følgende:

Hjemmebane i HSR: Du behøver ikke at gøre noget. Lisette tjekker hjemmebanestævnerne og noterer point til alle klubbens ryttere - det gælder alle vores stævner på hjemmebane – dog ikke ministævnerne

Udebane: Ovenfor gældende tidsfrister er gældende for at tælle med. Du indsender en mail med et screenshot fra Equipe, hvor man kan se rytterens resultat fra det pågældende stævne og skriver samtidig, om det var et R, E, D, C, B eller A stævne i sværhedsgrad , så tilføjes du listen med dine point. 

R-stævner sidestilles som D-stævner (selvom de er E-stævner). R-mesterskaber sidestilles med klubmesterskabet.

 

Kontaktperson for championatet 2026: Lisette Riis Hansen

MAIL: championat@horsenssportsrideklub.dk 

 

 

Regler og forklaringer 2026:

Som en ekstra konkurrence til alle de stævneplaceringer, som klubbens ryttere samler sammen i årets løb, har vi lavet en championatsliste, hvor der gives point ud fra de placeringer man får, når man rider for/starter for Horsens Sportsrideklub.

Championatet løber over 1 år og gælder fra 1. januar til 31. december hvert år.

OBS: man kan ikke placeres under Rising Star, hvis man er placeret under dressur- og/eller springchampionatet.

Alle point tælles sammen i løbet af året, og undervejs kan man derfor godt fremgå til at være placeret flere steder (fx både i dressur-championatet og under Rising Star championatet). Ved årets slutning efter 31.12 bliver man fjernet fra Rising Star listen igen, hvis man står til placering under dressur- og/eller springchampionatet.

Overrækkelsen af championats-placeringerne finder sted hvert år til rideklubbens generalforsamling i februar måned, hvor du skal møde op til præmieoverrækkelsen. Møder du ikke op til overrækkelsen, går placeringen til den næste på listen. (Stedfortræder for dig kan evt. tillades af bestyrelsen ved særlige tilfælde som fx sygdom eller lign.)

 

Præmiering og point

Der er placering til nr. 1, 2 og 3 i hver af ovenstående championats-titler. Dog først når man har mere end 5 point samlet, som er minimum for, at der udleveres placeringer. 

Pokaler: Vinderne (nr. 1) i hver disciplin modtager en pokal. Rising Star er dog en statuette/eller lidt mindre pokal.

Rosetter: Nr. 1, 2 og 3 modtager flotte championatsrosetter.

Der er ikke yderligere placeringer.

Ved pointlighed blandt flere ekvipager: Er der pointlighed mellem de placeret, så er det den med færrest starter som bliver placeret højest.

Se overblikket over, hvad dine resultater berettiger til af point i championaterne i nedenfor:

 (OBS. Der gives ikke point til placering i spring under 30 cm.)

 

  

 

R-stævner sidestilles med D-stævner (selvom de er E-stævner). R-mesterskaber sidestilles med klubmesterskab (EM/VM dog med stævnefaktor 3).

Holdkonkurrencer med holdets resultat tæller ikke med - kun egne, individuelle ridt tæller og som almindelige klasser.

Cups: Hvert individuelle ridt tæller. Hvis afdeling 2/finaleridtet ikke afgør resultatet, men resultatet udregnes som de 2 ridt lagt sammen, så gives der også point for det samlede resultat - dog ganges der ikke op med stævnefaktor.

Mesterskaber: Indledende klasser regnes om almindelige klasser hver for sig på vanlig vis.  Det er kun det samlede resultat af et mesterskab, der ganges med faktor 2.

Intervalspring: Placeringer i intervalspringklasser tæller med i springchampionatet.

Rene showklasser/sløjfeklasser: I både spring og dressur tæller de ikke med i dressur-og springchampionatet, men kan give 5 point i Rising Star championatet i stedet.

 

Rising Star skal være med til at hylde det gode ridt, som ikke giver placeringer til de andre championatslister, men som viser de mange fremtidige stjerner, som vi har i klubben.

Reglerne for Rising Star 2026 er, at der gives 5 point for:

Fejlfri runde i spring (dog min 30 cm), hvor der ikke er opnået placering, samt ved resultat på 60 % eller derover i dressur, hvor der ikke er opnået placering.

Der optjenes altså først point i spring ved højder på min. 30 cm (dvs. bom på jord tæller IKKE med i Rising Star championatet)

Evt. holdkonkurrencer: kun ens eget individuelle ridt tæller, og altså ikke holdets samlede resultat.

Andre discipliner, der kan indgå i pointskalaen, kan også medgå - fx Trec, military m.m. Dressurryttere, springryttere og andre konkurrerer på lige fod om disse titler. 

Der bliver ikke ganget op i forhold til stævnets sværhedsgrad, og der benyttes ej heller stævnefaktor i Rising Star championatet.  Der gives point jf. følgende skema:

 

RISING STAR (Både hest og pony)

POINT

Dressurprogrammer uden placering, men gennemført og redet til minimum 60%

5

Spring (min. 30 cm.) uden placering, men fejlfri

5

Distance gennemført indenfor tilladt tid, men uden placering

5

Military gennemført alle 3 discipliner, med eller uden placering

5

Øvrige discipliner gennemført, med eller uden placering

5

 

 

Rising start benytter hverken stævnefaktor eller sværhedsgrader

 

10