Overblik over vores planlagte stævner (godkendt af Distrikt 10)

 

D- og C- stævner

Horsens Sportsrideklub afholder D stævner i dressur og spring.

De stævner, som Horsens Sportsrideklub afholder, vil altid være at finde på www.drf.go.dk klik her for direkte adgang. 

I dressur kan du se din endelige starttid kl. ca. 22.00 aftenen inden klassens afvikling. Find dit pågældende stævne her på Equipe Online -  startider. Det er lettest at hente app'en til din telefon. 

De forskellige dressurprogrammer finder du her:DRF programmer . Husk der er forskel på, om der rides på A  (heste) eller B bane i en del programmer. Der findes også en betalings APP, du kan hente til din telefon. APPén hedder "dressur App"

I spring kan du løbende holde øje med din cirka starttid efter kl. 22.00 aftenen inden klassens afvikling. Dog kan tiden løbende ændre sig - også på selve stævnedagen, så hold øje! Find dit pågældende stævne her og se din ca. starttid på Equipe online.

Er du i tvivl om, hvilke regler der gælder, kan du altid finde DRF's gældende reglementer her: DRF reglementer

 

Stævnekontakt: Stævneudvalget kan kontaktes på mail: staevne@horsenssportsrideklub.dk.

Stævnetelefonen er KUN bemandet 30 min. før et stævne på HSR og 30 min. efter. Telefonnummeret er: 6069 2947. SMS ses og besvares ikke.

Har du lyst at være med i stævneudvalgtet, er du altid velkommen til at kontakte os :-)

 

Interne stævner:

Herudover arrangeres der interne stævner, der primært tilgodeser rytterne i elevskolen. Det er vores intension at afholde 2 stk. årligt. Se opslag i klubben og her på hjemmesiden herom.  Vi kan også finde på at afholde kæphestestævner ;-)

 

Championat: Har du startet et stævne for Horsens Sportsrideklub? - se da også afsnittet omkring vores championatspokaler, og hvordan du indberetter hertil, så
du er med i konkurrencen.