Horsens Sportsrideklub søger undervisere til elevskolen

18-12-2022

Horsens Sportsrideklub søger undervisere til elevskolen

Vi søger engagerede undervisere til vores elevskole, som interesserer sig for grundridning og dressurundervisning. Horsens Sportsrideklub har 212 medlemmer, hvoraf langt størsteparten rider på elevhold. Vi har pt 11. elevheste samt en række private opstaldere. Rideklubben har netop fået etableret ny stald i december 2022.
Læs mere om klubben på www.horsenssportsrideklub.dk

Om jobbet:
Vores undervisere skal træne elever i elevskolen – primært i grundridning og dressur. Elevholdene spænder fra ponylegestue til erfarne ryttere. Vi mangler undervisere til flere forskellige hold ugentligt – med mulighed for at ønske dage, hold og tidspunkter. Vi har undervisning mandag, tirsdag og fredag i dressur, samt onsdag i spring.

Om dig:
Vi søger undervisere, som er over 18 år og som brænder for at undervise børn såvel som voksne i grundridning og med speciale i dressur.

Vi forestiller os, at du:

• Har erfaring med heste, ridning og undervisning

• Har pædagogisk sans og kan rumme elever på alle niveauer

• Brænder for ridesporten og for at fremme dine elevers færdigheder som ryttere

Vi lægger stor vægt på træning af basale færdigheder før, under og efter undervisningen. Heri at undervise eleverne i grundridning, pleje af og sikkerhed omkring heste. Du skal derfor være dygtig til at aflæse dine elever og hjælpe dem til at kunne omgås hestene bedst muligt – både på banen og i stalden.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af et etableret undervisningsteam, og skal sammen med dine kollegaer selv fylde holdene op ud fra ventelister, samt ved sygdom/ferie selv stå for at bytte med de andre undervisere internt. Du har også har mulighed for at indgå i vikarordningen i stalden, hvor du skal kunne vikariere for det faste personale, og hjælpe til med aften/weekendfodring, ordne bokse og sikre at ponyer og heste kommer på fold.

Stillingerne er på ca. 5-10 timer ugentligt med ansættelsesstart ca. 4.1.2023.

Send din ansøgning til info@horsenssportsrideklub.dk

Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vil du vide mere om stillingerne, så kontakt os på info@horsenssportsrideklub.dk